Ophold i København

Overnatter du på Copenhagen Strand i Havnegade, befinder du dig ikke blot på Gammelholm, men også i smørhullet af en københavnsk bydel, der fortæller 100 år gamle historier. Først var Gammelholm knudepunktet for den danske flåde, men da hele flådestationen var endeligt flyttet til Nyhavn omkring 1860, begyndte bydelen at blomstre op som et boligkvarter. Gader og tætliggende etageejendomme, som var inspireret af den parisiske byggestil, tog form gennem årene, og kom til sidst til at markere Gammelholm som et af Københavns mest mondæne kvarterer. Det gjaldt særligt bygningerne i Havnegade, hvis facader stadig gør et godt førstehåndsindtryk på de forbipasserende. 

Som gæst hos os kan du betragte livet på havnen fra den modsatte side af bygningens facade og nyde synet af det let dansende vandspejl og de velbevarede pakhuse på den anden side af kanalen. Du er også i gåafstand til det liv, der gør bydelen til kulturelt tække for både danske og udenlandske gæster, blandt andet Kongens Nytorv, det ikoniske Nyhavn og Skuespilhuset, der ligger som en stor glaskube og spejler sig i Københavns havneoverflade. I denne del af København er du også omgivet af mange summende restauranter, caféer og barer, som med til at puste liv i storbyoplevelser, der venter på at blive opdaget – eller genopdaget.

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene