To personer cykler på en bred gade flankeret af historiske bygninger i København. Den grønkuplede Frederiks Kirke ses i baggrunden under en delvist overskyet himmel.

Oplev København

Et udvalg af de bedste oplevelser i København

København er en af Danmarks mest levende og mangfoldige byer. Her mødes historiske bygninger med moderne arkitektur, og gaderne summer af stemning fra hyggelige caféer, restauranter og kulturoplevelser.

Du finder et væld af aktiviteter og seværdigheder, der kan gøre dit ophold helt særligt. På denne side giver vi dig inspiration til nogle af de bedste oplevelser, du kan få i København.

Museumsøen ved Christians Brygge (Krigsmuseet, Teatermuseet, Thorvaldsens museum)

 

På Christians Brygge, ikke langt fra Københavns Centrum og Nyhavn, finder man en enestående ø med et utal af historiske bygninger og museer.

Besøg blandt andet Krigsmuseet, Teatermuseet eller Thorvaldsens museum, eller gå en tur langs kanalen og nyd de nye som ældre arkitektoniske perler.

Chr. 4's Bryghus

Christian 4.s Bryghus er en af Københavns ældste bygninger. Det store hus er enestående placeret i det historiske miljø omkring Frederiksholms Kanal og tæt på Københavns Havn.

Det er tanken, at huset i fremtiden vil blive åbnet for offentligheden og indrettet med udstillinger af sten- og gipsfigurer fra statens slotte – samt åbnet for events.

Den Sorte Diamant

På Slotsholmen findes Det Kongelige Biblioteks nyeste bygning, Den Sorte Diamant, som blev bygget i 1999. Bygningen er et kulturhus, hvor der bliver holdt foredrag, debatter, musik og teaterarrangementer – og der er blandt andet en international forfatterscene.

Hele bygningen og omgivelserne er prydet af ny og ældre kunst ligesom der i kulturhuset er mange udstillinger og events.

Få op til 15% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene