SVENSKA / NORSK
Pin it

Copenhagen Strand – et hyggeligt 3-stjernet hotel i centrum

Lige ud til Københavns havnefront ligger det hyggelige gamle pakhus, der i dag huser hotellet, Copenhagen strand. Hotellet ligger blot et stenkast fra Kongens Nytorv, Nyhavn, Strøget og Amalienborg.Med havnebussen kan du stå foran Operahuset på ganske få minutter. 

Lige ud for hotellets indgang ligger den lille færge til øen Hven. Hvis du trænger til frisk luft eller skal blive i byen i længere tid, kan du tage en hyggelig en-dagstur og nyde en dag på den lille ø.

Hotellets historie og faciliteter

Det gamle pakhus er dateret helt tilbage fra 1869 og har engang været papir- og æskefabrik. For at give lidt mere lys til den gamle bygning og rummene er der senere blevet tilbygget små karnapper til værelserne. Herfra er det også muligt at se kanalen. 

Hotellet er indrettet i en rustik og let maritim stil, der er med til at give hotellet en rolig og hyggelig atmosfære. Hvis du booker en af hotellets suiter kan du få udsigt over kanalen. Et skønt sted at opholde sig i længere tid. 

I kælderen finder du hotellets rustikke morgenmadsbuffet. I hotellets lobby ligger et business center med adgang til pc, printer og kopimaskine. Derudover tilbyder hotellet også muligheden for at leje et mødelokale til 10 personer. 

Hvad skal du se i København

Fra Copenhagen Strand er det let at komme rundt i byen. Hotellet ligger tæt på både metro og busforbindelser og ikke at forglemme havnebussen.

Så du kan både vælge at blive inde i byen og se nogle af de traditionelle turistattraktioner, du kan tage ud af byen til eksempelvis kunstmuseet Louisiana og du kan også gå på udkig i det lokale område. Her findes masser af små, hyggelige steder.

For eksempel Amaliehaven er et hyggeligt sted at gå en tur, men også butiksgaderne Bredgade, St. Kongensgade og Gl. Strand, hvor du også finder kunstudstillinger – i 2010 havde de blandt andet udstillet kunst af filminstruktøren David Lynch.

Oplev København og overnat på Copenhagen Strand.